General - English
Need translation
Generelt
Domus Meus ApSs hovedaktivitet er tjenester indenfor informationsformidling. Når Domus Meus ApS har modtaget kundens accept af det af Domus Meus ApS fremsendte tilbud, får kunden adgang til Andelsværdiberegner appen og kan oprette sig som vurderingsmand. Kunden har aldrig eksklusivitet i forbindelse med tildeling af opgaver, da den enkelte andelsbolighaver kan frit vælge vurderingmand. Det påhviler kunden selv at rette i kundens profil.
Automatisk forlængelse, frist for opsigelse
Denne aftale løber så længe den ikke bliver opsagt. Opsigelse kan ske fra dag til dag.
Priser / Rabat / Betaling / Misligholdelse
Fremsendte priser og tilbud er kun gældende 30 dage fra modtagelse med mindre, andet skriftligt fremgår. Den aftalte pris betales pr rapport/adgang. Alle priser er angivet i danske kroner eksklusiv moms med mindre, andet er angivet. Evt. rabat er gældende så længe det er aftalt, og herefter betales den anførte årlige listepris. Den anførte listepris reguleres hvert år den 1. januar med det senest offentliggjorte danske nettoprisindeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik, dog vil prisstigningen minimum udgøre 4 % årligt.
Betalingsbetingelserne er netto kontant og betales pr angang/rapport via MobilePay.
Ansvarsbegrænsning
Domus Meus ApS kan ikke garantere, at samtlige de for kunden relevante informationer kommer til kundens kendskab. Domus Meus ApS fraskriver sig ethvert ansvar for ulemper, tab af omsætning, ekstraarbejde, indirekte tab og følgeskader, der måtte opstå som følge af manglende, ufuldstændig eller forsinket levering af information. Domus Meus ApS samlede akkumulerede ansvar, uanset ansvarsgrundlag, er maksimeret til det beløb, som kunden til Domus Meus ApS har betalt for adgang til den pågældendes andelshaverens data.
Forbud mod distribution, salg og videregivelse
Information leveret fra Domus Meus AoS må ikke gøres tilgængelig eller på anden måde videresælges i en on-line serviceydelse, nyhedstjeneste, som RSS feed eller på anden måde distribueres udenfor appen.
Force majeure
Ingen part er erstatningsansvarlig for tab, der hidrører fra omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter aftalens indgåelse og ligger uden for parternes kontrol, herunder: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, naturkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder, der skyldes forhold, der ikke kan bebrejdes en part samt indtrædelse af force majeure og/eller hard ship hos relevante underleverandører.
Lovvalg og værneting
Domus Meus ApSs ydelser er i enhver henseende underlagt dansk ret, og eventuelle tvister kan alene indbringes for Københavns Byret som værneting i 1. instans